Tag med præst, forfatter og rejseleder Poul Joachim Stender til Israel og oplev nogle af verdens mest betydningsfulde historiske og religiøse steder. Rejsen fører os gennem Galilæa, Jerusalem og området omkring Det Døde Hav med fokus på Bibelens landskaber, Israels historie og landets kulturelle og religiøse betydning.
Rejseleder: Poul Joachim Stender
| Afrejse | Hjemkomst | Pris fra | |
|---|---|---|---|
| 24. januar 2027 | 31. januar 2027 | 17.995 kr. | Bestil |
Kommende afgang
Afrejse
Hjemkomst
FRA PRIS
Israel er et land, hvor historie, religion og kultur mødes som få andre steder i verden. Her finder vi nogle af de steder, der har haft størst betydning for jødedommen, kristendommen og islam, og som gennem årtusinder har sat deres præg på verdenshistorien.
På denne rejse oplever vi både de bibelske fortællingers landskaber og det moderne Israel, hvor fortid og nutid lever side om side. Rejsen fører os gennem Galilæa, Golanhøjderne, Jerusalem og området omkring Det Døde Hav og giver et indblik i landets historie, kultur og religiøse betydning.
Vi besøger blandt andet Nazaret, hvor Jesus tilbragte sin barndom, Kapernaum ved Genesaret Sø og Saligprisningernes Bjerg. Vi oplever også Golanhøjderne med deres særlige historie og strategiske betydning samt den smukke natur omkring Hermonbjerget og Banias Naturreservat.
I Jerusalem besøger vi nogle af verdens mest betydningsfulde religiøse steder. Vi oplever Grædemuren, Via Dolorosa, Gravkirken, Oliebjerget og Getsemane Have og får samtidig indblik i den komplekse historie, som gennem årtusinder har gjort byen til et religiøst og kulturelt centrum for millioner af mennesker.
Rejsen bringer os også til Qumran ved Det Døde Hav, hvor Dødehavsrullerne blev fundet, og til Masada, Kong Herodes’ imponerende fæstning, der står som et symbol på både jødisk historie og modstandskraft. Undervejs bliver der også mulighed for at opleve Det Døde Hav, jordens laveste punkt.
Rejsen er tilrettelagt for alle med interesse for historie, kultur, religion og Mellemøsten. Undervejs sættes de steder, vi besøger, ind i deres historiske, kulturelle og religiøse sammenhæng, så oplevelserne får dybde og perspektiv.
Rejseleder:
Rejsen ledsages af præst, forfatter og rejseleder Poul Joachim Stender. Gennem mange år har han ledet rejser til blandt andet Israel, Grækenland og USA og opbygget et indgående kendskab til Israels historie, kultur og religiøse betydning.
Mange vil kende Poul Joachim fra DR-programmet Guddommelig Mad, hvor han sammen med Claus Meyer udforskede madens, kulturens og troens betydning. Han har desuden udgivet en række bøger, herunder Jesus Trip – Pilgrimsguide til Israel og Vestbredden.
Med sin store viden og mangeårige erfaring bidrager Poul Joachim undervejs med perspektiver på de steder, historier og traditioner, vi møder på rejsen.
Dag 1: Søndag den 24. januar
Ved ankomsten til Ben Gurion Lufthavn i Tel Aviv bliver gruppen modtaget af vores lokale repræsentant. Herefter køres til Tiberias ved Genesaret Sø. Kold anretning ved ankomst. Overnatning i Tiberias.
Dag 2: Mandag den 25. januar
Efter morgenmaden begynder dagens program med en privat sejltur på Genesaret Sø. Herefter besøges Saligprisningernes Bjerg og kirken på stedet samt Kapernaum med ruinerne af den gamle synagoge. Turen fortsætter til Nazaret, hvor vi besøger Bebudelseskirken og Gabriels Kirke. Retur til Tiberias til middag og overnatning.
Dag 3: Tirsdag den 26. januar
Efter morgenmaden køres til Golan Winery, hvor der er mulighed for vinsmagning. Herefter fortsætter vi til Hermonbjerget og Caesarea Philippi. Dagen byder desuden på besøg i Banias Naturreservat og på Taborbjerget. Retur til Tiberias til middag og overnatning.
Dag 4: Onsdag den 27. januar
Efter morgenmaden køres gennem Jordandalen til dåbsstedet Qasr al-Yahud ved Jordanfloden. Herefter besøges Qumran, hvor Dødehavsrullerne blev fundet. Om eftermiddagen besøger vi Wadi Qelt, inden vi fortsætter til Jerusalem. Middag og overnatning i Jerusalem.
Dag 5: Torsdag den 28. januar
Dagen begynder i Jerusalems gamle by med besøg ved Grædemuren. Vi fortsætter gennem det muslimske kvarter med udsigt til Tempelbjerget og følger Via Dolorosa, den vej Jesus gik med korset. Undervejs besøger vi Bethesda-dammen og Sankt Annas Kirke. Turen fortsætter til Gravkirken og Nadversalen. Om eftermiddagen besøger vi det livlige Mahane Yehuda-marked. Middag og overnatning i Jerusalem.
Dag 6: Fredag den 29. januar
Efter morgenmaden besøger vi Oliebjerget, hvorfra der er en storslået udsigt over Jerusalems gamle by og Tempelbjerget. Vi besøger Himmelfartskapellet, Pater Noster-kirken og Dominus Flevit-kirken. Herefter går vi ned til Getsemane Have, hvor Jesus tilbragte natten før sin arrestation. Middag og overnatning i Jerusalem.
Dag 7: Lørdag den 30. januar
Efter morgenmaden køres gennem det judæiske ørkenlandskab til Masada ved Det Døde Hav. Vi tager svævebanen op til Kong Herodes’ imponerende fæstning og ser de arkæologiske udgravninger, mens vi hører fortællingen om zeloternes dramatiske skæbne. Om eftermiddagen bliver der mulighed for badning i Det Døde Hav, jordens laveste punkt. Retur til Jerusalem til middag og overnatning.
Dag 8: Søndag den 31. januar
Efter morgenmaden er formiddagen til fri disposition. Udtjekning fra hotellet sker kl. 11.00, og der vil være mulighed for opbevaring af bagage på hotellet. Senere på dagen køres til Ben Gurion Lufthavn i Tel Aviv med hjemrejse.
Bemærk:
Ved besøg på hellige steder kræves passende påklædning. Program og tidspunkter kan ændres afhængigt af forhold ved grænseovergange, åbningstider, tilgængelighed, den politiske situation og vejret.
Hoteller:
Hotel centralt i Jerusalem
Naser Khader skriver nyhedsbrevene, med nyheder om rejsemålene, nye rejser og inspiration til valg af næste destination.