PALMYRA Kulturrejser er det første danske rejseselskab, der tilbyder kulturrejser til Saudi-Arabien med Naser Khader som rejseleder.
Saudi-Arabien er en fascinerende destination, som først for nylig er blevet åbnet for internationale turister. Her oplever du en unik kombination af oldtidslevn, moderne storbyer og storslåede ørkenlandskaber.
Landet er islams fødested og samtidig det arabiske land med den mest omfattende modernisering, blandt andet med store investeringer i teknologi, innovation og kunstig intelligens.
Sammen med Naser Khader får du en sjælden mulighed for at opleve Saudi-Arabiens historie, kultur, religion og samfundsudvikling på nært hold.
Velkommen – til en helt unik oplevelse!
Rejseleder: Naser Khader
| Afrejse | Hjemkomst | Pris fra | |
|---|---|---|---|
| 3. april 2027 | 14. april 2027 | 26.995 kr. | Bestil |
Kommende afgang
Afrejse
Hjemkomst
FRA PRIS
Alle veje fører i øjeblikket til Riyadh. Den saudiske hovedstad er blevet centrum for politiske forhandlinger, internationale investeringer og nogle af verdens mest ambitiøse udviklingsprojekter. Det er bemærkelsesværdigt, at islams fødested i dag ikke blot forbindes med religion og tradition, men også med kunstig intelligens, grøn omstilling, innovation og storpolitiske forandringer.
Et land i historisk forandring
Under kronprins Mohammed bin Salman gennemfører Saudi-Arabien den ambitiøse Vision 2030-plan, der skal gøre landet mindre afhængigt af olie og udvikle en moderne økonomi baseret på teknologi, grøn energi, turisme og kultur.
På få år har Saudi-Arabien positioneret sig som den mest dynamiske kraft i den arabiske verden. Hvor mange tidligere rettede blikket mod Cairo, går turen nu til Riyadh. Landet investerer massivt i kunstig intelligens og fremtidsprojekter som NEOM og The Line, der skal gøre kongeriget til et globalt centrum for innovation.
Samtidig spiller Saudi-Arabien en stadig vigtigere rolle i international politik og diplomati og er blevet en nøglespiller i Mellemøstens udvikling.
Fra lukket kongerige til global destination
Saudi-Arabien har gennemgået markante sociale og kulturelle forandringer. Det religiøse politi er blevet afskaffet, og landet har åbnet sig betydeligt mod omverdenen.
I dag tiltrækker Saudi-Arabien internationale sportsbegivenheder, globale kulturarrangementer og verdensstjerner som Cristiano Ronaldo. Landet skal desuden være vært for 2034 FIFA World Cup.
Det Saudi-Arabien, vi oplever på rejsen
Vores rundrejse begynder i Riyadh og afsluttes i Jeddah ved Red Sea.
Undervejs rejser vi gennem nogle af landets mest spændende regioner og oplever både det traditionelle og det moderne Saudi-Arabien. Programmet omfatter blandt andet den UNESCO-beskyttede At-Turaif District nær Riyadh, dadelmarkederne i Qassim Region, de dramatiske landskaber omkring Hail og den enestående ørkenoase AlUla med det UNESCO-listede Hegra. Rejsen afsluttes i Jeddahs historiske bydel Al-Balad.
Vi besøger Saudi-Arabien, mens landet stadig er i fuld transformation, før det for alvor udvikler sig til Mellemøstens nye og endnu mere ambitiøse svar på Dubai.
Saudi-Arabien har åbnet sig for internationale besøgende, men de hellige byer Mecca og Medina er fortsat kun tilgængelige for muslimer.
Rejseleder med indsigt
Jeg deltager som rejseleder på hele turen. Jeg taler arabisk, har besøgt 23 arabiske lande og har gennem mange år beskæftiget mig indgående med Mellemøstens historie, kultur og politik.
Undervejs holder jeg foredrag om religion, kultur, historie, politik, konflikter og de store forandringer, der former Saudi-Arabiens nutid og fremtid. Rejsen giver dermed ikke blot oplevelser, men også en dybere forståelse af et land i historisk bevægelse.
Vi har desuden lokale, autoriserede guider med på rejsen.
Oplev Saudi-Arabien før resten af verden
Saudi-Arabien er i færd med at blive Mellemøstens nye økonomiske, politiske og kulturelle centrum.
For lige nu fører alle veje til Riyadh.
Tag med Palmyra Rejser på en enestående kulturrejse gennem Saudi-Arabien – fra Riyadh til Jeddah – og oplev et kongerige, der er ved at forandre sig for øjnene af verden.
Rejseleder: Naser Khader
Dag 1: Ankomst til Riyadh
Ved ankomst til Riyadh bliver vi mødt i lufthavnen og kørt til hotellet, hvor vi checker ind. Resten af dagen er til fri disposition afhængigt af ankomsttidspunktet. Overnatning i Riyadh.
Dag 2: Riyadh og Diriyah
Efter morgenmad besøger vi Al Murabba Palace, et af Riyadhs vigtigste historiske monumenter, opført i traditionel najdi-stil. Herefter spiser vi frokost på den kendte restaurant Najd Village, hvor vi får mulighed for at smage autentiske retter fra Najd-regionen.
Om eftermiddagen besøger vi Al Masmak Fortress, som spillede en central rolle i etableringen af det moderne Saudi-Arabien. Dagen afsluttes med et besøg i At-Turaif i Diriyah, den oprindelige saudiske hovedstad og UNESCO-verdensarv. Middag på Takya Restaurant. Overnatning i Riyadh.
Dag 3: Riyadh – Qassim
Efter morgenmad og check-ud kører vi mod Qassim (ca. 3 timers kørsel). Her besøger vi det berømte dadelmarked i Buraydah, et af verdens største markeder for dadler, samt det stemningsfulde Al Musawkaf Market, et traditionelt marked opført i lersten. Frokost på Najd Village Restaurant i Qassim. Overnatning i Qassim.
Dag 4: Qassim – Hail – AlUla
Efter morgenmad fortsætter vi mod Hail. Her besøger vi resterne af Barzan Palace, som tidligere spillede en vigtig rolle i områdets historie, og det imponerende bjergområde Jabal Aja, der er kendt for sine dramatiske klippeformationer. Efter frokost fortsætter vi til AlUla, hvor vi checker ind på hotellet. Overnatning i AlUla.
Dag 5: Hegra og AlUlas gamle by
Efter morgenmad besøger vi Hegra (Madain Saleh), Saudi-Arabiens første UNESCO-verdensarvssted, med de imponerende nabatæiske klippegrave. Herefter besøger vi den historiske Hijaz Railway Station fra begyndelsen af 1900-tallet. Frokost serveres på Tama Restaurant ved Habitas Resort.
Senere besøger vi AlUlas gamle by og det moderne kunst- og kulturområde AlJadidah Arts District. Overnatning i AlUla.
Dag 6: AlUla – Harrat View – Jeddah
Efter morgenmad besøger vi udsigtspunktet Harrat Viewpoint, hvorfra der er en storslået panoramaudsigt over AlUlas vulkanske landskab. Efter en let frokost på Pink Camel fortsætter vi til Jeddah. Overnatning i Jeddah.
Dag 7: Jeddah
Dagen er til fri disposition i Jeddah. Der er mulighed for at slappe af eller udforske byen på egen hånd. Overnatning i Jeddah.
Dag 8: Jeddah – Al-Balad og Tayebat Museum
Efter morgenmad besøger vi Tayebat Museum, som giver et fascinerende indblik i Saudi-Arabiens historie og kultur. Herefter besøger vi den historiske bydel Al-Balad, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Overnatning i Jeddah.
Dag 9: Jeddah og Den Flydende Moské
Efter morgenmad og frokost på Twina Restaurant besøger vi Al Rahma Mosque, også kendt som Den Flydende Moské, som ligger smukt ud til Det Røde Hav. Resten af dagen er til fri disposition. Overnatning i Jeddah.
Dag 10: Afrejse
Efter morgenmad checker vi ud fra hotellet og kører til lufthavnen i Jeddah, hvorfra hjemrejsen påbegyndes.
Prisen inkluderer:
Prisen inkluderer ikke:
Måltider inkluderet:
Visum:
Alle deltagere skal have et elektronisk visum (e-visa) til Saudi-Arabien. Visummet kan normalt søges online og er typisk gyldigt i ét år med multiple entries.
Hoteller (eller tilsvarende):
Rejseleder og lokal guide:
Naser Khader er rejseleder på hele rejsen og rejser med tur/retur fra København. Derudover er der en lokal, autoriseret engelsktalende guide med under hele rejsen. Dette er lovpligtigt i Saudi-Arabien.
Bemærkninger:
Programmet kan blive justeret afhængigt af lokale forhold, åbningstider og flytider. Indkvartering kan ske på de nævnte hoteller eller på tilsvarende hoteller i samme kategori. Drikkepenge til lokalguide, chauffør og øvrigt personale er ikke inkluderet og betales på destinationen.
Rejser du alene?
På alle vores rejser tilbydes enkeltværelse mod et enkeltværelsestillæg. På vores rundrejse i Saudi-Arabien er dette tillæg desværre højere end normalt.
Som det første danske rejseselskab med fokus på Saudi-Arabien har vi brugt meget tid på at forhandle de bedst mulige priser med vores lokale samarbejdspartnere. Selvom vi har gjort en stor indsats for at reducere enkeltværelsestillægget, har det desværre ikke været muligt at få prisen længere ned. Vi er selv opmærksomme på, at tillægget er højt, men det afspejler de aktuelle vilkår og hotelpriser i Saudi-Arabien, hvor turisme stadig er et relativt nyt fænomen.
For at undgå enkeltværelsestillægget anbefaler vi, at du rejser sammen med en person, du kender, så I kan dele et dobbeltværelse med to separate senge.
Rejser du alene og ikke har nogen at dele værelse med, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi hjælper gerne med at formidle kontakt til andre deltagere, som også ønsker at dele værelse, så du kan undgå enkeltværelsestillægget.
OBS! Rundrejsen gennemføres ved minimum 15 deltagere og maksimalt 25 deltagere.
Naser Khader skriver nyhedsbrevene, med nyheder om rejsemålene, nye rejser og inspiration til valg af næste destination.