Georgios og Argiro Hay Baltzis

GEORGIOS BALTZIS er født og opvokset i Athen, men har boet i Danmark de sidste 35 år. Han er uddannet kok og har mere end 30 års erfaring både som selvstændig restauratør, projektleder for udsatte borgere, pop-up og meget mere. 
Inden Georgios flyttede til Danmark og valgte gastronomien, var han som ung optaget på kunstakademiet i Thessaloniki, hvorfor han ud over maden som kunstart også har et indgående kendskab til kunst og kultur i øvrigt.

ARGIRO HAY BALTZIS er uddannet Master of Arts inden for litteratur, kultur og medier ved Lunds Universitet og har en baggrund inden for forlagsbranchen, kommunikationsverdenen og senest som rejseskribent og forfatter til Politikens ’Turen går til Rhodos, Kos & Dodekaneserne’, der udkom i juni 2023. Argiro taler ligeledes sproget og har rejst og opholdt sig i Grækenland siden barnsben. (Foto privat)

Argiro Og Georgius

Jens Jørgen Nielsen

Cand. mag i historie og idéhistorie. Gymnasielærer, højskolelærer, tidligere ansat på ambassader i Estland og Rusland. Har arbejdet som korrespondent i Rusland og de tidligere sovjetrepublikker for Politiken. Forfatter, til bøger om historiske emner. Underviser på universitet og Folkeuniversitetet. Har arbejdet med, og udbyder kurser i kulturhistorie, teambuilding, konflikthåndtering og ledelse. Foredragsholder, især om kulturen i Østeuropa.

Den store passion er at rejse og formidle, har i mange år planlagt, organiseret og gennemført rejser til bl.a. Polen, Baltikum, Ukraine, Georgien, Armenien, Marokko, Irland, Tjekkiet, Istanbul m.m. Han var tidligere tilknyttet Akademisk Rejsebureau, især på flodture Moskva-Sankt Petersborg. Russisk gift, taler flydende russisk, engelsk og tysk. Polsk, fransk og græsk kan han bruge i arbejdsmedfør.

Jens Jørgen Nielsen Pas JJN (1)

Kontaktformular - har du spørgsmål?


Hvad kan vi hjælpe dig med? Skriv til os direkte i denne formular.
Vi bestræber os på at svare inden for 24 timer.
Vi glæder os til at høre fra dig.