”Marokko er blandt mine favoritter som rejseleder og som almindelig turist.”
Jeg er flittig gæst i Marokko og bliver hver gang klogere på landet. Det handler om mennesker, kvalitet, viden og oplevelser for livet.
I vores Marokko-programmer lægger vi særlig vægt på landets mange hundrede års civilisation. Landet blev grundlagt i 788 og har været underlagt diverse dynastier. Som det eneste land i Nordvestafrika undgik Marokko osmannernes erobringstogter. I 1900-tallet var landet delt mellem Frankrig og Spanien, siden 1956 har det været selvstændigt, stabilt, velstående, fredeligt og især gæstfrit. I dag er det et konstitutionelt monarki med et folkevalgt parlament.
Rejseleder: NASER KHADER
Marokko er det eneste muslimske land, der giver jøder alle borgerrettigheder, og det kendes også som jødernes andet hjemland. De har levet i landet i over 3.000 år, længere end arabere har beboet området. I dag lever muslimer og jøder fredeligt side om side, og sammen med Israel har Marokko forsøgt at vise vejen til fred i Mellemøsten. Landet har endda haft en jødisk statsminister.
Vi besøger moskeer, kirker, jødiske synagoger og kvarterer, de såkaldte mellah’er, og der er god tid til at opleve steder på egen hånd. Dagsprogammerne er fleksible. Under en rundrejse spurgte en af vores gæster, om vi kunne besøge en moské. Ja, selvfølgelig – så det gjorde vi spontant, og jeg fortalte om moskeen, religionen og den historiske baggrund. En anden dag passerede vi en frugthandler på gaden, det så fristende ud, og vi stoppede bussen og provianterede med lækre, friske frugter. Denne rejse er inklusive sprogkundskaber, lokalkendskab og viden om skikke og kultur. Der er plads til at improvisere.
Landets varierede og sanselige køkken er sammensat af traditioner fra berbisk, andalusisk, middelhavs- og arabisk mad. Couscous er en traditionel fredagsspise i Marokko. Det er en lækker ret, som kræver god tid i køkkenet – derfor om fredagen. Couscous er i udgangspunktet små kugler af durumhvede, den findes i et utal af variationer, og den kan serveres som tilbehør til en gryderet eller spises alene som en hovedret. Enhver restaurant med respekt for sig selv tilbyder en variant af couscous, især om fredagen.
Snegle er en delikatesse i Marokko. Smagen minder om muslinger eller østers, og de serveres bl.a. i fiskerbyen Mohammadie. Spisesnegle opdrættes ved at indsamle snegle i naturen, sætte dem i en trækasse og lade dem leve af krydderurter i en uge. Efter et par dages faste kan de renses, krydres og koges møre. Suppen smager også fantastisk, og sneglenes slim bruges i hudprodukter og indeholder gode vitaminer, mineraler og næringsstoffer.
Replikken ”Play it Again, Sam” forbindes ofte med ”Casablanca”, den amerikanske filmklassiker fra 1942 med Humphrey Bogart og Ingrid Bergman. I virkeligheden stammer replikken fra Marx Brothers’ parodi på filmen, ”A Night in Casablanca”. Bogarts originale replik om sangen ”As Time Goes By” henvendt til pianisten lyder: ”You played it for her and you can play it for me.”
OBS Hvis man ønsker at besøge designeren Yves Saint Laurents hjem og museum i Marrakech på egen hånd, kan det foregå på Dag 2. Booking til Yves Saint Laurent-museet skal foretages individuelt forud for rejsen, da museet er meget populært og velbesøgt – og da sortbørshandlere flokkes om det. I kan booke kl. 16 efter frokosten.
Dag 1 : Marrakech lufthavn / Marrakech hotel (frokost)
Allerede under indflyvningen til den vidunderligt smukke by Marrakech starter oplevelserne. Her får man et godt indtryk af Marokko. Et land med en storslået historie, en rig kultur, med kunst, mad, arkitektur samt et overflødighedshorn af landskaber – fra bjerge og kystlinjer til den fascinerende ørken. Efter ankomsten til lufthavnen vil I blive kørt til La Rive du Lac, som er et betagende smukt sted, hvor vi skal spise frokost og nyde at være ankommet i solen og varmen. Efter frokost bliver I kørt til hotel Blue Sea le Printemps, hvor I skal overnatte.
Dag 2: Marrakech (morgenmad + frokost)
I dag skal vi på udflugt til Marrakech med masser af spændende sightseeing. Marrakech har status af både at være kongeby og optræde på UNESCO’s verdenskulturarvsliste. Ud over at være en populær turistdestination, tjener byen også som et kraftfuldt økonomisk centrum. Den har det største traditionelle marked, ”souk”, i hele Marokko og er hjemsted for en perlerække af historiske monumenter, moskeer og mausoleer, som I kommer til at se i løbet af jeres sightseeing-dag. Det gælder steder som Bahia Slottet og den islamiske Ben Youssef Madrasa. Vi kommer også til at se den berømte Koutoubia Moské tæt ved markedspladsen Jemaa el-Fnaa. Frokosten indtager vi sammen i medinaen. Eftermiddagen er sat af til afslapning. Overnatning på hotel Blue Sea le Printemps.
Dag 3: Marrakech / Ouzoud-vandfaldet / Azilal / Afourer (morgenmad, frokost + aftensmad)
Efter morgenmaden kører vi gennem Azilal, provinshovedstaden i det centrale Marokko, mod den charmerende by Afourer. På vejen passerer vi det storslåede Ouzoud-vandfald og spiser frokost på restaurant Chez Mounir. Aftensmad og overnating på hotel Tazarkount Afourer.
Dag 4: Afourer /Beni Mellal / Khenifra / Meknes / Fes (morgenmad + frokost)
Morgenmad i Afourer. Herefter afgang mod den gamle kongeby Fez via Beni Mellal og Meknés. Inden vi når Meknés, får man mulighed for at opleve en mindre kendt side af Nordafrika. Der finds således en overflod af forfriskende kilder og søer i denne region i hjertet af en tæt cederskov. Hytterne med skrånende tage minder ovenikøbet forbløffende meget om Schweitz. I Meknéz besøger vi Moulay Ismail Mausolæet og tager på en kort rundtur i medinaen. Frokost i Khenifra ved floden Oum Er-Rbia. Herpå fortsætter vi til Fez, hvor I skal overnatte på Hotel Royal Mirage.
Dag 5: Fez (morgenmad + frokost)
Når vi er færdige med morgenmaden, er hele dagen viet til sightseeing i Fez, den ældste kulturby i Marokko med en traditionsrig, nærmest magisk, atmosfære. Vi skal både se håndværkerne arbejde på traditional manér med deres forskellige materialer – med mulighed for at købe nogle af produkterne – og vi skal spise frokost på restaurant Palais les Mérinides. Efter frokosten fortsætter vores sightseeing – bl.a. til Fez imponerende historiske vartegn Al Attarine. Overnatning på Hotel Royal Mirage.
Dag 6: Fez / Volubilis / Rabat / Casablanca: (morgenmad, frokost, aftensmad)
Efter morgenmaden er der afgang mod Volubilis, hvor vi gør et kort ophold for at beundre den romerske ruinby, som ligger der. Herefter fortsætter vi mod Rabat, hvor Marokkos nuværende konge bor. Vi skal dels på sightseeing i Rabat – med stop ved bl.a. Mohammed V Mausolæet, den ufærdige minaret The Hassan Tower, Pladsen foran kongeslottet samt Ouddaya Necropolis. Vi skal også spise frokost i byen. Efter frokosten fortsætter vi mod den stemningsfulde kongeby Casablanca, hvor vi skal spise middag på Rick’s Café (‘Play it again, Sam …). Overnatning i Casablanca på Hotel Suisse.
Dag 7: Casablanca / Marrakech (morgenmad + frokost)
Når vi har spis morgenmad, begynder vi på en interessant rundtur i Marokkos finanscentrum, Casablanca. Vi gør ophold ved den verdensberømte Hassan II Moskeen, som næsten blæser én bagover ved sin størrelse og samtidige ufattelige arkitektoniske lethed. På vej mod frokosten på Restaurant Les Fleurs, kører vi gennem Mohammed V Paladset, United Nations Square og passerer stederne omkring kongeslottet, inden vi til sidst glider op ad La Corniche langs Atlanterhavets kyst. Efter frokosten fortsætter vi mod Marrakech, hvor vi overnatter på Blue Sea le Printimps eller et tilsvarende hotel.
Dag 8: Marrakech – Marrakech Lufthavn
Når vi har spist morgenmad begiver vi os til Marrakech Lufthavn og tjekker ind mod Kastrup efter en forhåbentlig skøn tur med masser af nye indtryk og oplevelser, som kan nydes i lang tid fremover.
Prisen inkluderer
Fly og flyskatter København – Marrakech
Alle skatter og afgifter
1 x 23 kg bagage
1 stk. håndbagage, max. 10 kg
3 nætter på hotel i Marrakech
2 nætter på hotel i Fez
2 nætter på hotel i Rabat
7 x morgenmad
6 x frokost
1 x middag 6. Dag / Cafe Ricks i Casablanca
Al transport og transfers iht. program
Udflugter og entreer iht. program
Visum er gratis
Drikkepenge til al servicepersonale, tjenere.
Rejseleder
Naser Khader er rejseleder på hele rejsen og rejser med tur/retur fra København. Naser taler arabisk og har kendskab til Marokko og de 21 andre arabiske lande.
Prisen inkluderer ikke
Enkeltværelsestillæg – 1925,- DKK pr. værelse – pr. uge.
Rejse- og afbestillingsforsikring – det skal I selv tegne
Drikkevarer til måltiderne
Aftensmad – undtagen 1 dag
Drikkepenge til buschaufføren og lokalguiden, som er med os hele ugen.
Naser samler ind på næstsidste dag. Naser vil sørge for at aflevere Palmyra Rejsers drikkepenge og gæsternes ditto samlet.
Hvad kan vi hjælpe dig med? Skriv til os direkte i denne formular.
Vi bestræber os på at svare inden for 24 timer.
Vi glæder os til at høre fra dig.
CVR: 43263862