”Marokko er blandt mine favoritter som rejseleder og som almindelig turist.”
Jeg er flittig gæst i Marokko og bliver hver gang klogere på landet. Det handler om mennesker, kvalitet, viden og oplevelser for livet.
I vores Marokko-programmer lægger vi særlig vægt på landets mange hundrede års civilisation. Landet blev grundlagt i 788 og har været underlagt diverse dynastier. Som det eneste land i Nordvestafrika undgik Marokko osmannernes erobringstogter. I 1900-tallet var landet delt mellem Frankrig og Spanien, siden 1956 har det været selvstændigt, stabilt, velstående, fredeligt og især gæstfrit. I dag er det et konstitutionelt monarki med et folkevalgt parlament.
Rejseleder: NASER KHADER
Marokko er det eneste muslimske land, der giver jøder alle borgerrettigheder, og det kendes også som jødernes andet hjemland. De har levet i landet i over 3.000 år, længere end arabere har beboet området. I dag lever muslimer og jøder fredeligt side om side, og sammen med Israel har Marokko forsøgt at vise vejen til fred i Mellemøsten. Landet har endda haft en jødisk statsminister.
Vi besøger moskeer, kirker, jødiske synagoger og kvarterer, de såkaldte mellah’er, og der er god tid til at opleve steder på egen hånd. Dagsprogammerne er fleksible. Under en rundrejse spurgte en af vores gæster, om vi kunne besøge en moské. Ja, selvfølgelig – så det gjorde vi spontant, og jeg fortalte om moskeen, religionen og den historiske baggrund. En anden dag passerede vi en frugthandler på gaden, det så fristende ud, og vi stoppede bussen og provianterede med lækre, friske frugter. Denne rejse er inklusive sprogkundskaber, lokalkendskab og viden om skikke og kultur. Der er plads til at improvisere.
Landets varierede og sanselige køkken er sammensat af traditioner fra berbisk, andalusisk, middelhavs- og arabisk mad. Couscous er en traditionel fredagsspise i Marokko. Det er en lækker ret, som kræver god tid i køkkenet – derfor om fredagen. Couscous er i udgangspunktet små kugler af durumhvede, den findes i et utal af variationer, og den kan serveres som tilbehør til en gryderet eller spises alene som en hovedret. Enhver restaurant med respekt for sig selv tilbyder en variant af couscous, især om fredagen.
Snegle er en delikatesse i Marokko. Smagen minder om muslinger eller østers, og de serveres bl.a. i fiskerbyen Mohammadie. Spisesnegle opdrættes ved at indsamle snegle i naturen, sætte dem i en trækasse og lade dem leve af krydderurter i en uge. Efter et par dages faste kan de renses, krydres og koges møre. Suppen smager også fantastisk, og sneglenes slim bruges i hudprodukter og indeholder gode vitaminer, mineraler og næringsstoffer.
Replikken ”Play it Again, Sam” forbindes ofte med ”Casablanca”, den amerikanske filmklassiker fra 1942 med Humphrey Bogart og Ingrid Bergman. I virkeligheden stammer replikken fra Marx Brothers’ parodi på filmen, ”A Night in Casablanca”. Bogarts originale replik om sangen ”As Time Goes By” henvendt til pianisten lyder: ”You played it for her and you can play it for me.”
OBS hvis man ønsker at besøge Yves Saint Laurent’s hjem og museum i Marrakech på egen hånd, så kan dette gøres Dag 1 hvis jeres rejse er med morgenflyvning tur/retur eller Dag 8 hvis jeres rejse er med aftenflyvning tur/retur. Booking til Yves Saint Laurent museet skal laves individuelt forud for rejsen, da musset er meget populært og velbesøgt.
Dag 1: København til Marrakech
Vi sætter kursen mod kongebyen Marrakech, hvor vi bor de følgende to nætter. Vi lander om formiddagen, og så kører vi ud og spiser frokost ved en smuk sø udenfor Marrakech. Derefter tjekker vi ind på hotellet. Derfra kan man nyde byen på egen hånd, og her har man mulighed for at besøge Yves Saint Laurent museet (bestil billetter online på forhånd). Hvis man har lyst til at besøge den gamle by om aftenen, så er vores tourbus inkl. chauffør til rådighed til disse formål.
Dag 2: Byrundvisning i Marrakech
Heldagsudflugt. Vi lærer Marrakech at kende ‘Den Røde By’ der er UNESCO-verdensarv. Vi besøger Bahia Palace, Ben Youssef Madrasa & Saadian mausoleum og Jemaa el-Fnaa pladsen. Vi stifter bekendtskab med den jødiske tilstedeværelse i byen, Mellah, det jødiske kvarter, synagogen og den jødiske kirkegård. Synagogen i Marrakesh giver syn for sagen. Det er en fantastisk oplevelse at besøge denne smukt fungerende synagoge, der står som et meget konkret symbol på forsoning. Middag på egen hånd. Overnatning i Marrakech.
Dag 3: Marrakech – Fez
Fra Marrakech kører vi igennem Marokkos betagende landskab. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Fez. Middag på egen hånd. Overnatning i Fez.
Dag 4: Fez
I Fez, landets tidligere hovedstad, stoppede marokkanerne osmannernes fremmarch. Her ligger verdens ældste universitet og det gamle kongepalads, og Fez betragtes stadig som landets centrum for håndværk. Vi besøger et af de kendte garverier og går på jagt efter krydderier i det UNESCO-bevaringsværdige Medina i Fez. De originale volde beskytter stadig den gamle by og dens anslået 9.000 smalle passager og travle gader.
Fez er rig på middelalderlig jødisk historie. Fez var hjemsted for en af de mest indflydelsesrige talmudiske lærde, Rabbi Isaac Alfasi, såvel som for Maimonides i årene 1160 til 1165. Vi besøger Mellah med sine synagoger, og vi ser Safrouds kirkegård, hvor Rabbi Lahou Harroch og Rabbi Raphael Moshe Elbaz er begravet.
Fez er også navnet på en tætsiddende hue eller kalot fortrinsvis af rødt filt, båret med eller uden turban. Den stive, kegleformede fez med sort silkekvast blev påbudt som mandlig hovedbeklædning i Osmannerriget i 1832, men igen forbudt i Tyrkiet i 1925. Tyrkerne kalder Marokko, Fez! Frokost på restaurant Palais Lahlou i medinaen. Middag på egen hånd. Overnatning i Fez.
Dag 5: Fez – Meknès – Volubilis – Rabat
En begivenhedsrig dag venter: Vi kører til endnu en af de gamle kongebyer, Meknès. Området er Marokkos frugtbare landbrugsegn kendt for smagfulde figner og oliven. Men også for sine tæpper, stoffer og broderier fremstillet af lokale kvinder. Meknèz’ historiske centrum er på UNESCO’s verdensarvliste. Den er blandt andet kendt for sin 25 kilometer lange bymur og den enestående byport Bab El Mansour, der nu huser museum og tidligere var stedet, hvor man kronede kongen. Vi ser Hedim-markedspladsen og moskeen Moulay Ismail, opkaldt efter byens grundlægger i det 17. århundrede.
Efter frokost venter endnu en UNESCO-verdensarv, Volubilis, som var en vigtig romersk by beliggende nær Romerrigets vestligste grænse. Ruinbyen var det administrative centrum i provinsen i det romerske Afrika kaldet Mauretania Tingitana. Rundvisning i udgravningerne.
Sightseeing i Rabat til Kongepaladset. den Marokkanske konge bor i Rabat, som der er anderledes end andre marokkanske byer: Der er meget rent. Folk kører pænere. Man ser også kvindelige politibetjente og store, moderne shoppingcentre med alle kendte mærkevarer. Chella, som er arkæologiske udgravninger, vidner om fønikernes handelsemporium. Vi besøger også kasbah’en i Oudanyas ved siden af den gamle Medina. Rabat er hovedstad i Marokko, og både de moderne og historiske bydele er på UNESCO’s liste over verdensarv. Middag på en hyggelig, lokal restaurant i Rabat. Inkluderet. Overnatning på hotel Riad i Rabat.
Dag 6: Rabat – Casablanca – Rabat
Vi besøger Casablanca og spiser frokost (inkluderet) på den berømte Rick’s Café, hvor Ingrid Bergmans klassiske filmscene udspiller sig, og Sam spiller sangen ”As Time Goes By”. Casablanca er finanshovedstad og transitby for mange afrikanske emigranter, der vil videre til Europa. Vi tager på en lille sightseeing i byen, ser Hassan II-moskeen, besøger Mellah, det jødiske kvarter, med sine moskeer, kirker og synagoger som Beth El, Em Habanim og Neve Shalom.
Hvis tiden tillader det, gør vi stop i den charmerende fiskerby Mohammadia, der ligger smukt ved Atlanterhavet. Der er mulighed for en kop eftermiddagskaffe og for at bade ved den lækre strand. Husk badetøj og håndklæder. Middag på egen hand. Overnatning på hotel Riad i Rabat.
Dag 7: Rabat – Marrakech
Vi kører til Marrakech og spiser frokost på en dejlig restaurant på vejen. Dagen er derfra afsat til på egen hånd at udforske byens seværdigheder, til shopping, eller til at slentre rundt og indfange den specielle, eksotiske stemning af 1001 nats eventyr.
Undervejs er der mulighed for at lade sig forkæle i en af de offentlige badeanstalter, hammam’er, som findes i alle større byer i landet.
En del af filmen ”Sex and the City” blev optaget i Marrakech. Også optagelserne, der skal forestille at foregå i Abu Dhabi, er optaget i Marakech, fordi myndighederne i Emiraterne ikke var helt med på at lægge location til de fire kvinder fra New York og deres forhold til sex. Derfor blev scenerne optaget i Marokko. De fire kvinder bor i filmen på det luksuriøse, paladslignende Hotel Amanjena, og markedspladsen, der fungerer som kulisse for scenen, hvor Carrie støder ind i Aidan, er Marrakech Medina. Afskedsmiddag er inkluderet på en lokal restaurant. Overnatning på hotel i Marrakech.
Dag 8: Hjemrejse
Det er blevet tid til at træde ud af eventyret og vende tilbage til virkeligheden. Vi flyver tilbage til København fra Marrakech.
Opsummering: 2 overnatninger i Marrakesh. 2 overnatininger i Fez. 2 overnatninger i Rabat. Sidste overnatning i Marrakesh fordi vi flyver om formiddagen.
Små ændringer i programmet kan forekomme.
Prisen inkluderer:
Fly og flyskatter København – Rabat
Alle skatter og afgifter
1 x 23 kg bagage
1 stk. håndbagage max. 10 kg
3 nætter på hotel i Marrakesh
2 nætter på hotel i Fez
2 nætter på hotel i Rabat
7 x morgenmad
6 x frokost, inkl. på Rick’s Café
Al transport og transfers iht program
Udflugter og entreer iht program
Drikkepenge til al servicepersonale, tjenere, chauffører og lokalguide
Visum er gratis
Rejseleder:
Naser Khader er rejseleder på hele rejsen, og rejser med t/r fra København
Prisen inkluderer ikke:
Enkeltværelsestillæg: 1925,- dkr. pr. værelse
Rejse- og afbestillingsforsikring
Drikkevarer til måltiderne
Aftensmad alle dage
Henviser iøvrigt til: https://marokko.um.dk/rejse-og-ophold/rejse-til-marokko
Hvad kan vi hjælpe dig med? Skriv til os direkte i denne formular.
Vi bestræber os på at svare inden for 24 timer.
Vi glæder os til at høre fra dig.
CVR: 43263862